Artikel udgivet omkring overvejelser i behandlingen af kvinder med psoriasis

Signe, som er læge og Ph.d.-studerende i BIOSKIN, har fået publiceret sin artikel ”Psoriasis: Considerations for the Management of Women of Childbearing Potential” i det anerkendte dermatologiske tidsskrift American Journal of Clinical Dermatology.

Artiklen er en gennemgang af den aktuelt tilgængelige litteratur og omhandler de overvejelser man bør gøre sig som hudlæge, når man behandler kvinder i fødedygtig alder, som har psoriasis. Den beskriver bl.a. emner som familieforøgelse, livskvalitet, prævention og seksuel dysfunktion grundet psoriasis, da disse ofte er oversete emner i samtalen mellem hudlæge og patient.

Derudover gennemgås behandlingsmuligheder for psoriasis i tiden før, under og efter en graviditet, samt opmærksomhedspunkter hos nyfødte, hvis mødre har modtaget behandling med biologisk medicin under graviditeten.

Hvis du er interesseret i læse mere om emnet, kan du følge nedenstående link:

(https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/40819021/)

 

1920 1080 Maja Elmelund Wind