Kære deltager i BIOSKIN!
Det er nu ved at være et halvt år siden vi sendte det sidste nyhedsbrev, og det er på tide med en ny opdatering om BIOSKIN-projektet. Vi ser tilbage på et halvår med mange spændende nyheder.
Allerførst vil vi endnu en gang takke for den store opbakning til projektet. Jeres deltagelse er helt uvurderlig, og de data, I bidrager med, danner grundlaget for den forskning, vi præsenterer nedenfor.
Status på antal deltagere i BIOSKIN
I juni 2026 var der i alt 1685 inkluderede deltagere fordelt på seks forskellige patient-/kontrolgrupper.
BIOSKIN 2.0
Vi er rigtig glade for at kunne meddele, at BIOSKIN, takket være en ny bevilling fra LEO Fondet, er forlænget med yderligere 5 år frem til 2032. Det giver os et godt grundlag for at tænke fremad, gå mere i dybden med vores forskning og fortsat skabe ny viden til gavn for patienter og fagfolk.
Patientpanel
I februar afholdt vi et patientpanel med deltagere fra BIOSKIN samt professor Lone Skov og to projektsygeplejersker. Formålet var at høre deltagernes perspektiver på mulige forbedringer i BIOSKIN og samtidig at dele den seneste udvikling i projektet. Det var en værdifuld og inspirerende samtale, som vi tager med os i det videre arbejde.
Videnskabelige resultater
Det seneste halve år har BIOSKIN bidraget til seks nye videnskabelige artikler. Her er en kort oversigt:
Den naturlige bakterieflora i huden ændres ikke ved kortvarig lokal behandling
I dette studie undersøgte vi, om en fugtighedscreme og et duftstof med antimikrobiel virkning kunne ændre bakteriesammensætningen på huden hos patienter med atopisk eksem. Selvom patienter med eksem fra start havde en anderledes hudflora med f.eks. mere af bakterien Staphylococcus aureus, ændrede ingen af behandlingerne markant på bakteriesammensætningen i løbet af en uge. Hudens mikrobiom ser altså ud til at være ganske modstandsdygtigt over for kortvarig behandling.
(https://www.mdpi.com/1422-0067/26/23/11737)
Fedtlever og hjertepåvirkning hos patienter med psoriasis
Vi har undersøgt sammenhængen mellem fedtlever og hjertets funktion hos 255 patienter med psoriasis. Cirka en tredjedel af patienterne, som indgik i studiet, havde tegn på fedtlever, og de havde også tegn på, at hjertet var påvirket. Men når vi tog højde for overvægt og sukkersyge, var der ikke længere nogen direkte sammenhæng med fedtlever og påvirkning af hjertet. Det var især overvægt og sukkersyge, der påvirkede hjertet. Resultatet viser, hvor vigtigt det er at behandle overvægt og sukkersyge hos patienter med psoriasis for at mindske risikoen for hjertesygdom.
(https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/41319162/)
Tapeprøver kan bruges til at måle proteiner i huden
Vi undersøgte i dette studie, om en følsom proteinanalysemetode kan bruges på hudprøver taget med tape – en skånsom metode velegnet til bl.a. børn og gentagne prøver. Metoden virkede godt til at skelne mellem patienter med psoriasis og atopisk eksem og raske, mens metoden ikke var så følsom ved kontakteksem. Vi fandt desuden, at fire tapeprøver er tilstrækkelige til at få nok materiale til analysen.
(https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/41725456/)
Kostvaner hos patienter med psoriasis
Vi har kortlagt kostvaner hos 466 patienter med psoriasis. Patienter med moderat til svær sygdom spiste generelt mindre sundt end dem med mild psoriasis og fulgte i mindre grad de nationale kostanbefalinger. For den samlede gruppe af patienter med psoriasis fandt vi dog ingen forskel i kostens sundhed mellem patienter og en rask kontrolgruppe.
(https://www.nature.com/articles/s41598-025-30571-8)
Blodprøve som markør for behandlingsrespons ved hidradenitis suppurativa
Et studie fra 2025 har foreslået, at et meget højt antal monocytter (en type hvide blodlegemer) i blodet kan forudsige dårlig effekt af biologisk behandling med det biologiske lægemiddel adalimumab. Vi har efterprøvet dette hos 131 BIOSKIN-patienter med hidradenitis suppurativa. Her havde kun 2 patienter (1,5 %) så høje værdier af monocytter. Det tyder på, at denne grænseværdi er for sjælden til at kunne bruges til at finde patienter, der har dårlig effekt af behandling.
(https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/41724442/)
Ændringer i hudens proteiner ved vitiligo under behandling
I dette studie undersøgte vi, hvordan proteinerne ændrer sig i de hvide pletter hos 8 patienter med vitiligo, som blev behandlet med den immunhæmmende creme tacrolimus. Efter 2 ugers behandling så vi tegn på en midlertidig aktivitet i immunsystemet i huden, og efter 8 uger var der øget aktivitet i de celler, der danner pigment. Resultaterne kan hjælpe med bedre at forstå, hvordan tacrolimus virker i huden på molekylært niveau.
(https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/41996020/)
Personalenyt
Der er sket en del på personalefronten i BIOSKIN siden sidst. Vi har sagt på gensyn til Anna (barsel) og farvel til forskningsleder Malin Ahlström og lægerne Mila og Sophie. Til gengæld byder vi velkommen til tre nye læger, Frederikke, William og Joachim, samt Michelle, som er tilbage fra barsel, og Charlotte Näslund-Koch, der starter som forskningsleder i BIOSKIN.
Vi søger deltagere
Vi søger i øjeblikket aktivt efter deltagere med atopisk eksem/børneeksem, håndeksem – og raske frivillige. Kender du nogen, der kunne være interesseret, eller er du selv nysgerrig, er du meget velkommen til at kontakte BIOSKIN på telefon 3867 3226 eller via Digital Post: www.bioskin.dk/kontakt.
Tak fordi du læste med. Vi sætter stor pris på dit bidrag til BIOSKIN, som er med til at drive forskningen i hudsygdomme fremad og skabe ny viden til gavn for patienter.
Ønsker du at læse mere om BIOSKIN, så besøg vores hjemmeside www.bioskin.dk, hvor du finder de seneste nyheder, artikler og opdateringer. Har du yderligere spørgsmål eller feedback til projektet, er du velkommen til at kontakte os.
Med venlig hilsen
BIOSKIN-teamet
Tlf: +45 38 67 32 26
bioskin.herlev-og-gentofte-hospital@regionh.dk